Her finder du alt om spartling, spartel og forskellige værktøjer til spartling.

Se video hvor vi spartler 1. lag spartel inden ilægning af papirarmering.                                      

Se her en video hvor Kresten viser hvordan der lægges papirarmering i spartelfalserne på gipspladerne.

   

Arbejdsergonomi i spartelbranchen

Ergonomien under arbejde med spartelværktøj er kategoriseret som en ”Ensartet Fysisk Belastning”, hvor kroppen udsættes for gentaget arbejde, hvor de samme muskelgrupper og led bliver belastet. Skuldre og arme tager langt den største del af belastningen, men også ryggen samt nakken bliver udsat for ensartet, gentagen bevægelse og belastning. Lav vægt og lette løft er ikke en endelig løsning på dette problem, da der også kan opstå arbejdsskader i forbindelse med f.eks. kontorarbejde (muse-skade).
Så da vægt i sig selv ikke er ensbetydende med dårlig ergonomi, kan den alligevel være medvirkende til det. Håndværkerens arbejdsform med akkordløn, vil naturligvis påvirke det tempo som arbejdet bliver udført i, da indkomst kontra gjort arbejde er direkte forbundet. Presset på den enkelte håndværkers effektivitet er derfor øget og han/hun vil skære antallet, samt længden af de pauser, som er nødvendige for kroppens restitution af brugte muskler og led ned til et minimum. Restitutionstiden afhænger af muskelintensiteten, hvor en højere intensitet giver længere hviletid. Ignoreres dette, øges risikoen for skader på kort og lang sigt, samt muligheden for hjerte-kar sygdomme på grund af stress. Den anbefalede løsning på dette problem, vil være at variere brugen af tungt og let manuelt arbejde, samt indføre skift på arbejdsopgaverne. Dette kan imidlertid være et problem i spartelbranchen, da den enkelte arbejdsproces er afhængig af, at foregående er færdiglavet. En optimering af spartelværktøjet, hvor vægt, pres og træk fra brugeren minimeres, vil kunne forlænge den tid, der går inden en mulig arbejdsskade opstår.  

Forskellige værktøjer til spartling

Spartelboksen

Et af de meste benyttede arbejdsredskaber er spartelboksen. Den store fordel ved dette redskab er, at den fordeler spartlen på gipspladen og skraber overfladen jævn, således kun spartelfalsen fyldes med spartel. Se billedet ovenfor hvor gipslofterne bliver spartlet.

Bazooka

Dette værktøj kan selv dosere spartel på armeringstapen, hvorefter den placerer armeringspapiret på gipsvæggen. Det smarte ved dette system er, at man kan lægge armeringspapir i gipspladesamlingerne i én arbejdsgang. Dog er værktøjet ikke fuldautomatisk, da der stadigvæk skal håndspartles efterfølgende for at få trykket armeringspapiret ind og jævne spartlen ud.

Håndspartel

Den manuelle spartel har været på markedet helt fra man begyndte at opsætte gips i starten af 1900-tallet . Den manuelle spartel er blevet udviklet igennem mange år, men har grundlæggende samme funktioner og form.  

Airless Sprøjtespartling

Airless sprøjtespartling bliver oftest benyttet til fuldspartling af større overflader, såsom beton af forskellige typer. Kan med fordel benyttes til at sprøjtespartle gipslofter, som i forvejen er blevet gipsspartlet, for at give en helt pæn jævn overflade. Som navnet antyder er der ingen luft anvendt, men et stempel trykker spartlen sammen og pumper den ud med op til 230 bars tryk .  

Rygbeholder med trykluft, spartelsprøjte (Marshalltown - Enforcer )

Bruges til aflastning af kroppen, da spartelmassen befinder sig i en beholder på ryggen. Spartelmassen pumpes via slange direkte til sprøjtehåndtag, som fordeler massen ud til overfladen . Enforceren er typisk anvendt til overflader med ru struktur, hvor man ikke ønsker at slibe overfladen efterfølgende. Systemet er tilkoblet trykluft som dels bruges til fordeling af spartelmassen ved håndtagets udmunding, og til at skabe tryk i tanken og presse et stempel i tanken ned mod spartlen som trykkes videre ud i slangen. Trykket i tanken ligger ifølge Marshalltown på ca. 2 bar, ved maks belastning.

Spartelboks med opbevaring i stang (Apla Tech )

Spartelboks efter samme princip som den almindelige spartelboks. Denne spartelboks har dog tyngdepunktet rykket længere ned, således at spartlen ligger i selve skaftet. I stedet for at trykke spartelmassen ud med håndkraft, sker dette ved lufttryk, så påføring kræver mindre tryk mod gipspladen.

Spartelteknikker


Indenfor spartling skelner man mellem fuldspartling og gipsspartling. Som beskrevet ovenfor findes mange forskellige hjælpemidler og værktøjer, til spartelarbejdet. De to vigtigste og mest anvendte værktøjer er spartelboksen og airless sprøjtespartelpumpen .

Sprøjtefuldspartling

Sprøjtespartelpumpen som bruges i dag, er første gang introduceret i midten af 1990’erne af Graco . Den bliver brugt globalt af malerfirmaer og spartelfolk til fuldspartling og sprøjtemaling af vægge og lofter.
Ved fuldspartling anvender man typisk airlesspumpen, denne påfører et jævnt lag spartel med fin ru struktur, som kan ændres ved udskiftning af forskellige dysser.

Fuldspartling - arbejdsgangen

Fuldspartling kan gøres på to måder, via sprøjtning eller via almindelig påføring med spartel fra en spand med spartelmasse, fælles for begge er at behandlingerne strækker sig over 2-4 dage, alt efter hvor ujævnt underlaget er. Ved sprøjtefuldspartling sprøjtes spartlen på én til to vægsider af gangen, alt efter væggens størrelse, før der glattes efter med en bred spartel.
 Mindre malervirksomheder, som ikke spartler hver dag, bruger oftest en almindelig spartel og spartler direkte fra en spand spartel. Denne arbejdsgang er dog belastende for håndled og fingre, og giver ikke samme jævne overflade som en sprøjtespartlet overflade.

Gipsspartling med boks – arbejdsgangen.

Gipsspartling er en proces der normalt strækker sig over 3 dage. Herunder er de 3 arbejdsgange beskrevet.

1. Dag 1 ilægges armeringspapir og papiret spartles efterfølgende. Det hele udføres med en 8” spartelboks. Skruerne spartles over med en lille boks som fylder skruehullerne ud. Herefter skal spartlen tørre 12-24 timer, alt efter luftfugtighed.
2. Dag 2 spartles der ovenpå spartelbanen med en 10” spartelboks. Skruehullerne spartles over 1-2 gange, alt efter hvor meget spartlen synker. Billedet viser 2. gang spartling. Tværgående samlinger uden spartelfals bliver spartlet.
3. Dag 3 slibes alle spartelbanerne med slibemaskine. Spartelbanerne slibes således at de bliver glatte . Skruehulsbanerne slibes helt i bund, eller så langt ned, at ingen kant eller ujævnhed bemærkes.
   

   Her er tværsamlingerne ved at blive spartlet 2. gang.

   

   Dette loft er netop blevet spartlet 1. gang

   

   Her er gipsloftet blevet slebet færdigt